Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kan man bruge ble i Skovbørnehave?

Kan man bruge ble i Skovbørnehaven?

Ja, det kan barnet godt, men det er godt at læse videre.

I skovbørnehaven er vi på tur, oftest i skoven fire af ugens fem dage og i al slags vejr. Børnene starter i skovbørnehaven når de er mellem 2,7 og 3 år og det er heldigt for det er oftest lige der omkring at barnet er parat til at smide bleen.

Når barnet skal i børnehaven, skal i starte op i god tid før, købe en potte og fortæl hvad den skal bruges til. Når I, ja I begynder at bruge den, skal der være god tid, det skal være hyggeligt at gå på potten. Sæt nogle bøger ved potten eller vælg en bestemt bog, som bruges hver gang. De fleste børn, vil gerne sidde der alene, men du skal måske være med i starten.

Når dit barn begynder at blive opmærksom på at det tisser eller der er noget i bleen er det et tegn til Jer, i skal i gang med potten. I foråret inden børnehavestart, kan i måske tage bleen af når i kommer hjem fra vuggestue? I ferien før børnehavestart, er det et godt tidspunkt at øve længere perioder uden ble. Bliv ikke forskrækket der kommer masser af vasketøj i den første tid.

Hjemme og inde i Skovhuset hører toilet besøg og håndvask sammen, det er også fint at øve.

Det er en god ide at købe bløde jogging bukser til barnet når i går i gang, det går ikke med knapper i bukserne, for det skal ofte gå stærkt i starten. Det er også her at mange børn får deres første underbukser, dem er de virkelig stolte af. Det vil sige bodystocking, bliver i denne alder skiftet ud med underbukser. Forestil dig at få skiftet ble i regnvejr ude i skoven, og en voksen der ligger på maven for at få knapperne til at passe.

De bleer der hedder up and go, er måske gode derhjemme, men i børnehaven og ude skoven duer de ikke, fordi barnet skal have alt overtøjet af for at få skiftet en ble. His barnet bruger ble i børnehaven, skal i selv have bleer med. Der skal være en i barnets rygsæk og et par stykker i kassen, som står i garderoben.

Når vi tisser med pigerne ude i skoven, finder de en tissegren, de sidder på grenen og tisser ned på jorden, de lærer det meget hurtig selv, men der er ofte en voksen med til at hjælpe med at holde noget tøj. Drengene finder selvfølgelig et træ, som de læner sig frem mod, mens de støtter på træet med to hænder.

Drengene har snart en ven med og står og snakker mens de tisser over kors.

Når børnene skal lave stort, sidder de over en gren med en pose under, den voksne tørrer numsen og bærer posen hjem