Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Vision/strategi/mål for forældresamarbejdet

 

  1. Kommunikations politik

Som forældre i Skovhuset kan man forvente at bliver informeret via Aula om sit barns hverdag to gange om ugen, det kan være i form af tekst eller billeder. Det forventes at forældre holder sig informeret på Aula og til tider på opslagstavle/varmeskab i indgangspartiet.

Vi forventer en gensidig daglig dialog mellem forældre og personale efter omstændighederne og med hensynstagen til hele børneflokken og det daglige arbejde i institutionen.

 

  1. Strategi for forældresamtaler

Inden start i Skovhuset har man mulighed for at få en kort rundvisning i børnehaven, man skal blot henvende sig til børnehaven telefonisk eller pr. mail.  Når barnet er meldt ind i Skovhuset, bliver barnet og dets forældre inviteret med på en af de daglige ture i skoven, for dermed at se hvordan dagligdagen i Skovhuset fungerer. Turen ligger i juni måned og pædagogen spørger ind til barnet.

Den første evaluering, efter start, sker ved et møde mellem en pædagog og forældre og vil finde sted 3-6 måneder efter opstart i Skovhuset. Derefter tilbydes en årlig udviklingssamtale med en evt. opfølgningssamtale hvis nødvendig. Den sidste samtale i Skovhuset er en førskole samtale, den ligger i december.

 

  1. Forældre arrangementer /engagement/deltagelse

Forældre engagement vægtes højt i Skovhuset, det er nødvendigt for at skabe helhed i barnets hverdag. I løbet af året laves forskellige arrangementer og projekter, hvor forældre bliver inviteret til at deltage, vi forventer at man aktivt bakker op. Nedenfor ses nogle af de arrangementer man kan forvente at skulle deltage i, i løbet af et år.

 

  • Forældremøde
  • En årlig arbejdslørdag
  • Lanternefest
  • Sommerfest
  • Evt. fernisering af kunstprojekt
  • De ældste børn i Skovhuset overnatter en gang i børnehaven, til morgenmaden dagen efter inviteres forældre med

Bestyrelsen vil aktivt være med til at foreslå aktiviteter jvf. lærerplanen herunder inspiration til aktiviteter i hjemmet.

  1. Aflevering og afhentning

I Skovhuset kan man altid få hjælp til at vinke farvel, man må dog forvente, at det er under hensynstagen til det øvrige børnefælleskab. Forældre og pædagoger arbejder sammen om den gode aflevering og afhentning. Pædagogerne støtter børnene i en god overgang mellem hjem og børnehave og igen og eftermiddagen mellem børnehave og hjem.

 For at dagen kan starte godt for barnet har forældre et ansvar for at hjælpe sit barn med at rydde op og holde orden på sin plads, dermed undgår vi børn der bliver kede af det når de ikke kan finde deres ting.

 

  1. Forventninger

For at sikre børnene en god dag i Skovhuset, forventes det at forældrene har styr på:

  • At der hver dag er det rigtige tøj/overtøj til vejret samt det rigtige skiftetøj i rygsæk og garderobe
  • At der dagligt bliver ryddet op på barnets plads i garderoben (tøjet hænges pænt og diverse tegninger, sten og pinde tages med hjem)
  • At forældrene husker vores særlige dage, hvor børnene hver især bidrager med noget medbragt, fx grøntsager til høst- og påskesuppe eller en blomst til havedag.
  • At forældrene bidrager til den daglige kommunikation. Som minimum siger goddag og farvel, men også viderebringer vigtige oplysninger der kan have betydning for barnets dag i børnehaven, fx i dag stod vi op kl. 5.00, så vi er lidt trætte.