Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnesyn

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv.

 

I Skovhuset har vi et særligt princip vi kalder ”dagens snyd”. Det går ud på, at alle børn får hvad de har behov for, bare ikke på samme tid. De voksne ser børnene og aflæser deres behov. Fx kan” dagens snyd ”være at, to børn får lov at gå ind og lege mens resten er ude på legepladsen, fordi netop de børn har behov for at lege uforstyrret, og for at danne en tættere relation. Børnene har en god forståelse og accept af det og føler meget sjældent, at det er uretfærdigt og de ved godt at det også bliver deres tur.

Børnesyn

At følge barnets spor:

I skovhuset medbringer vi ofte en variation af udstyr når vi er på tur, så vi rammer en bred vifte af behov. Fx har en voksen et insektglas i rygsækken, en har en bog og en har et par dolke. Derudover medbringer vi ofte materialer til en fastlagt aktivitet eller fælles leg. Vi oplever jævnligt at de aktiviteter vi havde planlagt må tilsidesættes, fordi børnenes nysgerrighed fanges af noget andet vi møder på vejen. Vi er lydhør over for børnenes ønsker om valg af tur, vi lytter til hvor de vil hen. Vi har opkaldt de mange steder vi kommer, efter navne som relaterer til børnene. Og vi finder stadig nye steder fx Stubbestedet.

Ude på tur har vi gensidig tillid til hinanden, børn og voksne. Børnene kan spørge om lov til at gå længere væk fra gruppen og lege på en særlig dejlig stub. Ligeledes overholder børnene de enkle regler, at kunne se en voksen og vente ved de udvalgte ventetræer. Ingen ønsker at blive væk derude i skoven.

Hjemme i Skovhuset kan vi godt bøje reglerne, der har de voksne indbyrdes tillid til hinanden fx kan en god leg, der fylder hele rummet involvere alt legetøjet, her vurdere den voksne kvaliteten af legen og relationerne i legen.

Barnets dannelse sker når det er aktivt deltagende i løbet af dagen i forskellige sammenhænge, fx leg, samling eller en tur med bussen til museum. I denne veksling mellem kontekster udvikler barnet sine evner i at være empatisk og solidarisk. Da vi er på tur i differentierede miljøer opbygger børnene hurtigere disse kompetencer.