Børnefællesskaber

Samling

I skovhuset har vi en ugentlig fællessamling, hvor hele børnehaven deltager. Derudover holder vi samling når vi er i de opdelte grupper. Dette er dog ikke noget fast punkt på dagsordenen og kan variere i hyppighed.

En samling kan have flere formål og variationer fx kan en samling være forberedelse med nogle af årstidens sange eller den kan have fokus på børnenes motorik eller den kan tjene som forberedelse til en tur. En samling kan foregå stående, liggende eller sidende og den tager hensyn til at alle børn får lov at udtale sig, ved vores samling bruger vi en tale pind, som der er stor glæde over at få lov at finde.

Med stor accept fra de andre børn, lærer barnet at sige noget, hvilket godt kan være overskridende de første gange. Pædagogen bruger information fra barnet fx hvor skal du lege bagefter eller hvad er dit ynglings legetøj.

I samlingen trænes også turtagning og at lytte.

På tur ud i skoven har barnet en fast makker, ofte har en yngst en ældste i hånden, det gør vi for at styrke læringsånden på tværs.

At spise i fællesskab

Spisning er et samlingspunkt i Skovhuset. Uanset om det er vores madpakker hjemmefra, et måltid vi tilbereder i fællesskab eller frugt, om vi spiser i store eller små grupper, så rummer spisetiden tid og ro til at fordybe sig i samtale med vennerne og de voksne. Madkassen er en vigtig del af hverdagen i Skovhuset. Den fungerer dels som bindeled til hjemmet når overgangen til børnehaven er svær og dels som en kilde til fysisk velvære. Børnene mærker at man får det godt af at spise. De lærer at holde af at sidde sammen og får en positiv holdning til maden. De glæder sig til at vise hinanden deres madpakke og viser stor interesse for hvad de forskellige har i madkassen i dag.

I Skovhuset har vi fri madpakke struktur (børnene mærker selv når de er sultne). Vi samles om madpakken til frokost og frugt, men spiser ofte i mindre grupper baseret på relationer. Ved særlige fællesmåltider (fx høstsuppe) spiser vi i større fællesskaber. Her venter man med at spise til alle er klar, man rejser sig først når alle er ved at være færdige og man må vente på tur til at få mad. Fælles for alle måltiderne er dog den gode samtale over maden. Når vi sammen tilbereder mad indgår børnene i forskellige fællesskaber. De oplever at være en vigtig del af dagens projekt og at have del i det resultat vi opnår i fællesskab. Vi bliver alle i godt humør ved at sidde ved bålet med venner og tage den dybere snak med voksne.

I Skovhuset deltager vi i projektet Haver til Maver. Projektet spænder over en vækstsæson (fra forår til høst). Gennem forløbet sår, passer og høster en gruppe børn deres eget lille stykke have gennem sæsonen. Ved hvert besøg bliver der også tilberedt en lille ret i fællesskab, så vi også får smagt på vores afgrøder.

Når vi spiser i fællesskab, bruger vi udtrykket at børnene har ”mad-mod” når de smager på noget de ikke kender. Vi opfordrer alle børn til at smage og er tydelige omkring at det er ok hvis man ikke kan lide det når man har smagt.

Differentierede fællesskaber: 

Vi kan se, at børnene leger på tværs af grupper med de venner, de får igennem aldersopdelte ture. Forældrene er flittige til at invitere hjem, også på tværs af grupper, alder og køn. Vi kan se, at børnene sjældent holder hinanden udenfor og er gode til at invitere hinanden med i en leg. Pædagogerne er meget opmærksomme på at understøtte venskaber der opstår på tværs af alder, køn og de to opdelte børnegrupper. Ofte inviteres nyopståede fællesskaber med på tur i den ene gruppe

Under den frie leg kan vi se, at børnene udtrykker følelser og tanker gennem legen og at børnene modnes. Børnene medbringer selv legetøj hjemmefra og er gode til at dele med hinanden. De børn, der har svært ved den frie leg, finder trivsel i den styrede leg og lærer langsomt at byde ind i den frie leg. Gennem voksenstyrede/guidede aktiviteter og fælleslege øver børnene sig i en god kontaktform, i at vente på tur og i at indgå i sociale fællesskaber.

Gennem at eksperimentere med egne erfaringer udvikler børnene forståelse for egen personlighed og samfundet omkring dem. Vi ser at børnene vælger kammerater ud fra hvilke ressourcer legen kræver, fx er det super sjovt at finde dyr sammen med en der er dygtig til det, klatre med en der er god til det, lege rollelege med en der har en god fantasi osv.

Vi oplever at vores børn er gode til at fordybe sig i aktiviteter. Både under leg og ved stillesiddende aktiviteter oplever vi at børnene fordyber sig, fordi skoven faciliteter rum og mulighed for ro og plads til at være uforstyrrede.