Skovhuset – en skovbørnehave

Skoven

De første regndråber ramte de grønne blade, samlede sig i små søer, og snart forvandlet til små vandfald som sprang over bladenes kanter og fortsatte ned i hovedet på børnene, som var i gang med at undersøge den bløde skovbund. En forælder på besøgsdag fulgte skiftet i vejret og begyndte bekymret at regne ud, hvor mange af de små kunne reddes ud af det regnvejr, som nu udløste de første dråber. Inden den endelige beslutning var taget, havde børnene uopfordret slået deres regnhætter op og fortsatte uanfægtet deres gøremål i skovbunden – uden bekymring for vejret bortset fra at regndråber nu ville være farlige som bomber, der ville forstyrre de små biller, som børnene stille havde betragtet den seneste stund. Den ængstelige forælder åndede lettet op og fortabte sig i tanken om, hvorfor mon man ikke selv havde en regnhætte.

Sådan lyder historien fra en hverdag i skovbørnehaven Skovhuset, oprindeligt stiftet som Den selvejende daginstitution Skovgården. De kunne tilbyde pasning af børn med ”friskluftgaranti”. Det var Jørgen Pålsson, der var leder af legestuen ved Skovgårdsskolen, der fik ideen til at lave en skovbørnehavegruppe.

Skovbørnehavens begyndelse

Den 5. maj 1993 begyndte man at tænke på at oprette en skovbørnehave. Skovbørnehaven startede som led i en forsøgsordning den 16. september 1993 med 10 børn, der blev udvidet med yderligere 10 pr. 1. oktober 1993. Skovbørnehaven var en afdeling af Skovgården - Skovgårdsskolens legestue. Legestuen var en fritidsordning under Gentofte Børnevenner. Legestuens leder var Jørgen Pålsson. Efter en kort tid, hvor børnene mødtes i Skovgården, kunne Karin (afdelingsleder i Skovgården) byde 20 børn velkommen i en spejderhytte på Morescosvej i Charlottenlund. Skovbørnene mødte i legestuen på Skovgården, gik i skoven og sluttede dagen i spejderhytten på Morescovej. Der var tale om en forsøgsordning frem til august 1994.

 3. marts 1994 ønsker den midlertidige ordning en afklaring. Forældrene ved ikke om deres børn skal i et andet tilbud efter august og en del af personalet har fundet varige jobs andre steder. Man ønsker er permanent ordning eller minimum en udvidelse af forsøgsordningen til 5 år. I øvrigt vil man gerne have nogle lokaler, der ligger tættere på skoven, idet vejen fra skoven til Morescovej er meget lang. Endvidere er det frustrerende at dele lokaliteter med legestuens børn om morgenen og med spejderne om eftermiddagen.

28. marts 1994 får de lov til at fortsætte de næste 5 år.

27. september 1994. I spejderhytten havde de problemer med strømforsyningen, idet el-installationerne var mangelfulde og ulovlige. Toilettet løb hele tiden over. Og trappen og terrassen var flere steder rådden og gået i stykker.

20. oktober 1994 foreligger der en lejekontrakt fra spejderkorpset for yderligere et år frem til 1. september 1995.

27. december 1994 kommer der svar fra kommunen angående udbedringerne på spejderhytten. De vil kun udføre det allermest nødvendige arbejde, da man ikke kender fremtiden for institutionen. Man vil ikke yde bevilling til personalebeklædning.

20. marts 1995 foregår der en brevveksling imellem skovbørnehaven, der lejer spejderhytten og spejderne. Det er ikke nemt at dele stedet.   

Den 20. januar 1998 flyttede Skovbørnehaven til det gule hus på Skovgårdsvej 44, hvor skolesundhedsplejen også boede. Skovbørnehavens afdelingsleder havde siden 1994 været Elsie Johansen, før Elsie havde Peter K. Haage været afdelingslederleder. Det overordnede ansvar varetog Jesper Ussing.

Skovbørnehaven var repræsenteret i Legestuens bestyrelse ved Jens Nødskov og Lars Bang.

Omkring november 1998 besluttede kommunen at udvide Skovbørnehaven til 38 børn. I den anledning havde børnehaven en del argumenter for, at den ikke skulle dele hus og lokaler med skolesundhedsplejen. Derefter flyttede sundhedsplejen tilbage til Skovgårdsskolen, så børnene fik mere rum.

I sommeren 1999 var huset på den anden ende. Der skulle gøres klar til 18 nye børn og en række nye pædagoger og pædagogmedhjælpere. Turene i skoven blev ikke lange i de første uger, men snart var hverdagen igen – det praktiske har altid været muligt. Stuerne Blomsten og Bien blev til.

I efteråret 1999 blev der nedsat en forældrearbejdsgruppe, som havde til opgave at løse en bestemt opgave: at gøre Skovbørnehaven til en selvstændig institution. En kommunal beslutning betød at Skovgården skulle flyttes ind under skolens ledelse – og Skovbørnehaven kunne ikke følge med.

Fra den 18. august 2000 blev Skovhuset en selvejende institution under Gentofte børnevenner. Elsie Johansen blev fra da af børnehaven leder, i stedet for afdelingsleder og Lars Reinholt blev souschef. Den 8. september 2000 holdt børnehaven en indvielsesfest, hvor Borgmester Hans Toft kom og plantede et ”livstræ” (Ahorn-træet ved siden af lågen) sammen med forældre og mange gæster.

Skovhuset

Nu skulle der tages hul på et nyt kapitel, og det et nyt grundlag for institutionen etableres – spørgsmål og gøremål pressede sig på: Skulle institutionen være selvejende eller kommunal – der skulle formuleres vedtægter og en driftsoverenskomst med kommunen, og hvad med momsnummer og en girokonto, og sidst, men ikke mindst institutionen skulle have et navn.

Overgangen til selvstændighed skulle ske per 1. august 2000. På papiret skulle Skovbørnehaven lukke om aftenen den 31. juli, som en afdeling i Skovgården og åbne næste dag som selvstændig institution. I praksis skulle en masse foregå før 1.august. Skovhuset var en ny arbejdsgiver, og på grund af overenskomster skulle lederstilling og måske en souschefstilling formelt slås op.

På vej mod vedtægter blev arbejdsgruppen klar over, at en institution er en virksomhed. En virksomhed har en identitet, en plan og en retning. Man skal kunne forklare kunderne – børn og forældre – hvad man står for, tiltrække og fastholde gode medarbejdere, prioritere indsatsområder, hvis de økonomiske rammer strammer. Pludselig var arbejdsgruppen lidt alene, ikke mange andre institutioner havde en virksomhedsplan med formuleret principper og praksis. Så var det bare at gå i gang selv.

Skovgårdens Skovbørnehave blev til ”Skovhuset – en skovbørnehave” – i daglig tale Skovhuset. Det fem fligede grønne blad (Ahorn) med barnehånden blev Skovhusets bomærke, tegnet af Kjeld Wilms, som tidligere havde tegnet logoer for blandt andre Bilka og Tæpperingen.

Skovhusets første formand var Jens Nødskov Pedersen, han havde i en årrække været forældrevalgt repræsentant for Skovbørnehaven i Skovgårdens bestyrelse. Elsie Johansen blev formelt ansat som Skovhusets første leder – den fagforeningsgodkendte sætning: ”egnede kandidater haves” var muligvis skyld i, at der ikke var søgning på den stilling som Skovhuset skulle opslå. Lars Reinholt blev ved samme lejlighed udnævnt til souschef.

Den 1. september 2000 fejrede Skovhuset 7 års fødselsdag og havde samtidig åbningsreception med besøg fra borgmester Hans Toft og en lang række kolleger fra kommune og institutioner.

Der blev ved den lejlighed plantet en række træer i haven.

I foråret 2001 byttede næstformanden og formanden i institutionen plads – Henrik Brorsen blev ny formand.

I foråret 2002 valgte Elsie efter 5 år i Skovhuset at meddelelse sin afgang pr. 1. juli. Ny leder blev Bente Hoby Andersen.

Skovhuset ændrede på indretningen, så alle 34 børn nu havde hele huset til rådighed, men stadigvæk delte sig i Bien og Blomsten, når de tog på tur. I stedet for at være grupperum, blev det ene rum til Værksted og det andet til Pejsestuen.

Fra 1. januar 2007 overgik Skovhuset til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem som paraplyorganisation.

I juli måned begyndte Gentofte Kommune Byg-Op – et renoveringsprojekt, og vi flyttede i tre uger op til Ordrup Hus på hjørnet af Klampenborgvej og Skovgårdsvej. Huset blev i løbet af efteråret malet indenfor og udenfor, samt en masse andre forbedringer.

I 2013 begyndte Gentofte komme at arbejde med bæredygtig struktur. Alle institutioner skulle finde en bæredygtig måde at arbejde videre på. Skovhuset er i sig selv med sine 34 børn og 6 ansatte ikke bæredygtig. Bestyrelse og personalet arbejdede intenst på at finde en samarbejds partner, hvor vi kunne arbejde videre med flest mulig af vores værdier. Valget fandt på vores nabo Skovgårds Skolen. Den 1.januar 2015 blev Skovhuset en kommunal institution med en forpligtigende samarbejdsaftale med Skovgårdsskolen. Aftalen indebærer at vi åbner på GFO, med en voksen fra hver afdeling. Vi har også gang i mange pædagogiske tiltag, som vil gavne de kommende skolebørn meget. Nogle af Skovhusets administrative opgaver bliver løst hos skolesekretæren. Vi har hver vores økonomi.